Hvor centret ligger, de fysiske rammer og hvad vi kan tilbyde

Balling Ældrecenter er smukt beliggende ved frakørselsvejen fra Skive og placeret centralt i Balling by. Vores boliger er nye, moderne og velindrettede, og der er et stort, lyst fællesareal med spise- og opholdsstue. De mange glasruder i bygningen giver en smuk udsigt til græsplæne, gårdhave og Balling by.

Siden 2013 har vi haft eget produktionskøkken, hvor husets måltider bliver fremstillet helt fra bunden og helst med årstidernes friske grøntsager og frugter. Dette bevirker, at der fra køkkenet ud i det meste af huset - som dagen skrider frem - spreder sig liflige dufte fra de forskellige fremstillinger.

Hver uge byder på sine faste og spontane aktiviteter såsom gymnastik, underholdning, bankospil, gudstjeneste, busture, kagedag, høstfest og sangeftermiddage m.m.

Vores vennekreds har cirka 20 medlemmer, der hjælper os i hverdagen. De hjælper bl.a. ved en gang om ugen, at komme og gå tur/være skubbere
med/for beboerne, så de har mulighed for, at komme ud. Vi har også et kontaktråd, der samarbejder om at skabe en god hverdag.

Balling Ældrecenter er tillige base for hjemmeplejen og hjemmesygeplejersker, der dagligt kører ud og leverer pleje og omsorg til borgere i og omkring Balling, Hem og Rønbjerg.

Antal boliger:  25 plejeboliger og 6 ældreboliger. Alle i stueplan.

Byggeår:  Ældrecenteret er genopført i 2005/2006.

  

 

Tilbage til forsiden

Publiceret 26-10-2015